I sommeren 2023 tog fotograf Jakob Dall og Steffen Elsborg Nygaard fra VedvarendeEnergi til Mombasa i Kenya og til Ramallah i Palæstina. Målet var at vise og dokumentere, hvordan borgere i de to lande håndterer, løser og tilpasser sig klima- og miljøkrisen, som påvirker hele verdens befolkning.

Resultatet blev en række fotografier, som viser processer omkring tangdyrkning, ekstensiv kvægdrift, affaldshåndtering, urbane haver og community farming. Alle sammen tilgange til klima- og miljøkrisen, som i høj grad benyttes i det globale syd og som vi kan lade os inspirere af i det globale nord.

Jakob Dall er fotograf og forfatter bag klima fotobogen +2° Consequences, hvor han har dokumenteret konsekvenserne af klimaforandringernes i 18 lande gennem 3 årtier. 

Fotografier fra fotobogen kan også opleves på Dokk1 ved i “Udsigten” d. 28 nov. 2023 - 5. jan. 2024. Læs mere: her

VedvarendeEnergi er en klima og miljøorganisation, der både arbejder i det globale syd og i det globale nord. VedvarendeEnergi forsøger at inspirere til konkret handling og engagement i de klima- og miljøudfordringer verden står over for.

Arrangeret af: Hovedbiblioteket